Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

Returvejssystemet

Her er en teknisk forklaring på, hvad returvejen er. Det service­mon­tø­ren etablerer i ældre boliginstallationer ved klargøring til bredbånd.

Vi modtager signaler via fællesantennen i frekvensområdet fra 70 Mhz og op. I frekvensområdet mellem 5 og 65 Mhz kan vi sende signal til­bage igennem fællesantennen, altså i modsat retning. Her kan lægges så kaldte returvejskanaler. Det anvendes ved bredbåndskabelmodem, som har behov for både at kunne sende og modtage.

To-vejsforstærker

Hele fællesantenneanlægget er etableret med skillefiltre og for­stær­kere, så der kan sendes i begge retninger. ­

Vores kabelnet er opdelt i så kaldte ø'er. Boliger der ligger lidt læn­ge­re væk fra hovedstationen er forsynet via en lysleder-node, dem har vi 8 af. For boliginstallationer der ligger nærmere hovedstationen har vi 5 hovedstrenge via koaksialkabel. Vores net kan derfor uden videre opdeles i 12 ø'er. I praksis er nogle af disse dog koblet sammen i ho­ved­sta­ti­o­nen. Fra en lysleder-node og videre ud går der ligeledes mindst en hovedstreng med kabel. Mellem mastehytten og hver bolig er der op fire forstærkere i koaksialkabelnettet. Der er mindst 120 for­stær­ke­re i koaksialkabelnettet.

Har man stikledningen fra fællesantennen ført direkte til en enkelt slutdåse med Data/Radio/TV udtag, så har man en installation der er klargjort med returvej, hvis signalniveauerne er på plads.

Skal dette udbygges i boligen med flere stik og forstærker, og skal man have returvejen ført videre frem i boliginstallationen, så er det nødvendig med en forstærker med returvej, så man kan forlænge funktionen i kabelnettet. Her er det vigtigt at forstærkeren har de rette specifikationer, og at signalniveauerne er justeret korrekt ind. Både for lidt og for meget signal kan give problemer.

En optimal boliginstallation behøver ikke nødvendigvis at have returvejen ført frem til samtlige antennedåser. I forbindelse med bredbånd er det nok med ét punkt, hvor kabelmodemet kan tilsluttes. Herfra kunne man eventuel etablere et lokalnet med egen router. Dermed behøver man ikke nødvendigvis at have computer og andet, der skal kommunikere over internettet, placeret samme sted som kabelmodemet. Og man kan tilslutte, hvad man har behov for af udstyr, fx edb flere steder i boligen.

Wi-Fi – trådløst internet i hjemmet er, hvad de fleste sværmer til. Man skal dog også sikre sig mindst en kabeltilslutning, til brug for fejlsøgning, idet det trådløse net ofte er årsagen til ustabil forbindelse. Hav en løsning klar, så du selv kan checke.

En forkert installation kan skabe forstyrrelser i fællesantennen. Det gælder også ældre installationer, der ikke er forberedet med returvej, men er de ellers korrekt udført, så behøver man ikke at udbygge med returvej før man skal bruge det. I enkelte tilfælde har servicefirmaet ved problemløsning sat en spærrefilter på for returvejen i standeren, hvor stikledningen er tilsluttet, grundet støj fra boliginstallationen. Grundet en dårlig boliginstallation. Det problem skal rettes ved klargøring til bredbånd.

Vi har valgt at alle nye tilslutninger til fællesantennen skal have mindst et udtag med returvej, så man eventuel sparer en omlægning, og professionel servicebesøg, når man får behov for returvejen.

Klargøring til bredbånd er ændringer i den private boliginstallation.

I forbindelse med klargøring til bredbånd kan det være en god idé at anmode servicefirmaet om at give hele boliginstallationen et efter­syn. Klargøring til bredbånd giver ikke i sig selv en garanti for at hele boliginstallationen herefter er optimeret, selv om servicemontøren naturligvis vil se sig godt for, og give gode råd.

Vi bruger returvejen i forbindelse med bredbånd, men det kan også anvendes til andre interaktive løsninger. Kabelnettet har kapacitet til mange kanaler, også i returvejen. Man har adgang til dem alle via samme datastik i antennedåsen.