Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

Velkommen


Velkommen til informationssiderne for

Antenneforeningen Ølstykke Vest

Er du allerede tilkoblet for­e­nin­gens kabel­net, da hen­vi­ses end­vi­de­re til in­fo­ka­na­len på dit fjern­syn. Vi håber in­for­ma­ti­o­nen her værd­sæt­tes, og du er altid vel­kom­men til at kon­tak­te un­der­teg­ne­de, eller den øvrige bestyrelse.

Med venlig hilsen,

Herman Ransborg
Bestyrelsesformand



Overblik
Brug menuen til opslagsinformation
Servicenyt og Debat viser nyheder

Driftsinfirmation   
varsel.aovnet.dk
Radio og tv overblik
Programoversigten

Vi bruger sporing af besøg på webstedet: Privatlivspolitikker

Pakkevalg og Pakkeskift

Som medlem har du adgang til foreningens grundpakke:
Den analoge grundpakke, FM radio og digitalt-tv: I DVB-T free-to-air signalet, og i DVB-C, den digitale grundpakke i Family Mix.

Vi har endvidere et samarbejde med Canal Digital om Family Mix, hvor du i en særskilt aftale, med Canal Digital, kan supplere med Family Mix.
Family Mix fra Canal Digital indeholder overordnet tre elementer:
  • Family Mix tv
  • Internet via Canal Digital
  • IP-telefoni via Canal Digital
Du kan vælge at tage imod alle tre tilbud, men du kan også plukke, hvad du ønsker, uden nødvendigvis at tage det hele med.

Family Mix tv kan være med eller uden kortservice

Sådan opretter eller ændrer du Family Mix abonnement
Du kan oprette og ændre aftale via:
  • Bestil Family Mix via Canal Digital KundeCenter.
  • Konto login - efter registrering
    Er du allerede kunde hos Canal Digital så kan du ændre på din aftale via login til din konto på Canal Digital Kundeservice. Også her er du naturligvis velkommen til at ringe til Canal Digital KundeCenter.
  • Du er altid velkommen til at ringe til Canal Digital KundeCenter på telefon 70 13 19 19 for hjælp.
Se også:
NB: Family Mix løsninger fra Canal Digital blev 31. oktober 2011 solgt til Stofa: Servicenyt - Stofa køber Canal Digital kabel-tv - Indtil videre ligge brugerkontakten dog fortsat, som den plejer via Canal Digital KundeCenter.

Rammer for den analoge grundpakke
Antal analogkanaler i grundpakken er aftalt med Canal Digital. Her har vi 13, plus infokanalen og en prøvekanal.

Grundpakken vil altid indeholde public-service TV stationerne, og for at holde grundpakken så billigt som muligt, så har vi fulgt at den ikke indeholder nogen betalingskanal - Se dog undtagelsen vedr. TV 2 Forslag til generalforsamlingen 2012. Vi overholder naturligvis den til enhver tid gældende ”must carry” forpligtelse.

Programændringer forekommer
Bliver en station i grundpakken til betalingskanal, så flyttes den ud af grundpakken. Grundpakken indeholder ikke nødvendigvis samtlige TV stationer på fællesantennen der er uden licens.

Historik
Foreningen overgik til Canal Digital Family Mix pr. 15. september 2009. Her blev den fulde tv-program pakke med betalingskanaler erstattet med, hvad man abonnerer på hos Canal Digital. Derfor blev foreningens medlemskontingent også ens for alle, fra og med kalenderåret 2010.

8. december 2009 blev Family Mix pakken kodefri. Se mere om fordele ved det under Digitalt DBV-C kodefri. Og kanaler fra Viasat indgik i Family Mix. På en ekstraordinær generalforsamling i april 2010 vedtog vi at fortsætte med Viasat i Family Mix.

I 2010 skiftede pakken Family Mix navn til Family, der fortsat er med både analogt og digitalt signal og der kom en alternativ pakke kaldet Mix 1, der kun findes digitalt. Mix 1 fordrer kodekort. Det er nu blot hele konceptet fra Canal Digital Kabel-tv, som kaldes Family Mix.

Tilslutning


Herman Ransborg besvarer gerne spørgsmål vedrørende tilslutning

Nytilslutninger skal være omkostningsneutralt for foreningen. Findes en stander ved skel, som kan anvendes, da kan nye medlemmer tilsluttes for et engangsbeløb på kr. 6.500, ellers sker tilslutninger ved dækning af de faktiske omkostninger.

Det er derfor en god idé at flere i nabolaget samlet vælger tilslutning.
  • Hver tilslutning må kun anvendes til at forsyne en husstand
  • Tilslutningen skal udføres af foreningens servicefirma
Har adressen stået som passiv medlem i mindre end to år da kan man tilsluttes for kr. 4.500.

Se også overdragelse ved flytning.

Hvorfor på fællesantenne?
Hjem med fjernsyn, som ligger indenfor foreningens dækningsområde, er næsten alle tilsluttet. Hører du til de manglende procenter, som endnu ikke er med, så burde du overveje, at blive det, og dermed medlem af foreningen.

For de fleste er det en frivillig sag, om man vil være med eller ej, og som tilslutningsprocenten viser, så har mange set fordelen - her røber vi hvorfor.

Findes der et tilkoblingspunkt, en stander, i nærheden af din bolig, da kan vi tilbyde dig tilslutning for et beløb, som ligger under, hvad du ellers skulle bruge til udskiftning af paraboludstyr. Kræver din tilslutning et nyt tilkoblingspunkt, da kan vi hjælpe dig med at høre dine naboer, om der er tilstrækkelig interessegrundlag, så vi ligeledes her kan tilslutte dig for rimelige omkostninger.

Når installationen er udført, så kan du tilslutte dit fjernsyns- og radio udstyr, læne dig tilbage og nyde den evige strøm af information. Du behøver sandsynligvis aldrig mere at tumle med antenneproblemer.

Bor du i et område i nærheden af vores kabelnet. Har i fællesantenne tanker. Da burde i kontakte Herman Ransborg. Sandsynligvis vil det være billigere, at i tilkobles vores net, end at i bygger jeres eget. Endvidere vil et større net, på sigt, være billigere for alle tilkoblede.

10 gode grunde til at være tilsluttet vores fællesantenne:
  • et hus uden antenner og paraboler er et kønt hus
  • problemer med stormvejr og stormskader minimeres
  • slut med at fryse ved antenne og parabol fordi der lige skal ordnes noget
  • sammen deler vi stordriftsfordelen i udstyr, vedligehold og licens
  • du sparer forsikring, vedligehold og opdatering af eget modtagerudstyr
  • sammen deler vi fortjenesten, som ellers kunne gå til et teleselskab
  • eksperter vedligeholder din signalforsyning
  • du er med i et fællesskab - et nærdemokrati
  • din ejendom stiger i værdi
  • du er tilkoblet et net med potentiale for mere
    • digitalt-tv fra Canal Digital Family Mix
    • billig bredbånd
    • billig telefoni
    • andre interaktive løsninger - ikke etableret
En rask beslutning
og du undgår fremtidig besvær med radio og TV !!!


Standard leverancen indeholder
Medmindre andet er oplyst er stikledningen indeholdt i tilslutningsafgiften. Du skal selv stå for for fremføring af denne.

I tilslutningsafgiften er inkluderet 25 m kabel og installation. Her får du montering af stikledningskabel samt første tilslutningsdåse eller første fordelingspunkt, samt måling og tilpasning af signalniveau. Tilslutningen skal udføres af foreningens servicefirma.

Kabelføring
Man forestår selv at få kablet gravet ned fra tilkoblingspunktet og frem til boligen, og at føre kablet frem i boligen. Kablet leveres af foreningens servicefirma, som også giver en nærmere vejledning. Foreningens servicefirma monterer kablet ved tilkoblingspunktet, og dit skillefilter dåse i boligen, måler og justerer signalniveau.

For at sikre tilstrækkelig signal føres kablet nærmeste vej fra stander til bolig. Er der tvivl om hvilken stander signalet skal leveres fra, oplyses dette af servicefirmaet. Kablet skal nedgraves i min. 45 cm dybde og 20 cm over kablet lægges et orange markeringsbånd med påtryk "Herunder antennekabel". Dette bånd udleveres af servicefirmaet. Kablet skal føres så det beskyttes mod overlast, blandt andet ved at omslutte det nedgravede kabel med stenfri jord eller sand. Det må gerne lægges i plastrør, som du selv anskaffer. Er det nødvendigt med fremføring op ad boligens ydermur, da skal kablet beskyttes med en dækskinne fra 45 cm under jorden indtil 1,90 m over jorden. Dækskinne kan købes på et byggemarked. - se Stikledningsforskrift

Det er en god ide at stikledningen lægges i en sløjfering før første tilslutningsdåse eller første fordelingspunkt, så der er ekstra kabel til rådighed ved senere reparationer. Ringen kan eventuel lægges i jorden umiddelbart før boligen, eller, måske bedre, på loftet.

Ønskes hjælp med fremføringsvej for kablet, f.eks. over loft, gennem kælderrum, eller montering på murværk, afregnes ekstraarbejdet direkte med servicefirmaet. Antennekablerne må ikke lægges i kanaler sammen med el-installation, da dette øger indstråling af støj. Undgå skarpe vinkler på kablet.

Ønskes ekstra kabel, da tal med servicefirmaet.




HF-tæt vægdåse Data/Radio/TV
Stikdåser og installation i bolig
Fællesantenneanlægget afsluttes i en godkendt tilslutningsdåse.

I stedet for tilslutningsdåse kan monteres et fordelingspunkt, hvorfra den videre installation kan foretages. Installation ud over én dåse, og dele hertil, kan leveres af servicefirmaet, og afregnes direkte med denne. Du kan også købe ekstra dele hos Erik Jepsen. Mindst første tilslutningsdåse eller første fordelingspunkt udføres så installationen er forberedt for datatrafik med returkanal - se Klargøring til bredbånd.

Fællesantennen sikrer, at der er god signal til én tilslutningsdåse. Ønskes flere tilslutninger vil det normalt være nødvendigt at anvende en typegodkendt HF tæt forstærker. Hvor der ønskes flere tilslutningssteder i boligen tilrådes, at dette etableres som en fast installation, der er beskyttet mod mekanisk påvirkning, og på en måde så service er muligt. Fremføringsvej på loft, eller i kælder er ofte at anbefale.

Støjfri installation sikres ved kun at anvende typegodkendte dåser, forstærker og fordeler, samt et godt kabel. Vejledning fås ved henvendelse til Erik eller servicefirmaet.

Vedligeholdelse
Vedligeholdelse af boligens stikledning og interne installationer påhviler ejeren af stikledningen. Antenneforeningen har ikke ansvar for fejl i dette, men vi hjælper gerne med at tilkalde service. På en korrekt udført installation er der ingen vedligeholdelse. Du bør dog sikre dig at skader er omfattet af din Familie- eller indboforsikring, hvilket de normalt er.

Skillelinien privat eller fælles
I boligblokke ligger skillelinien, mellem privatinstallation og fællesantenneinstallation, i punktet, hvor fordelingen sker til lejlighederne, men ellers ligger skillelinien i antenneskabet i skel. En anden rettesnor er, at installationer i privatområder er privatinstallation. Hver bolig skal have sin egen stikledning fra skillelinien, og skillelinien skal findes på et sted, hvor service har adgang.

Lejebolig, andelsbolig og lejlighedskompleks
Bor du til leje, da vil vi foreslå at du involverer boligejeren, så forhold vedrørende privatinstallation er afklaret, eventuelt at det er boligejeren som søger om tilslutning på vegne af beboerne. Bor du i andelsbolig, eller lejlighedskompleks, da vil vi foreslå at bebyggelsen overvejer en samlet tilslutning, så tilslutningsomkostningerne kan minimeres.

Pakkevalg
Se under Pakkevalg

Internet
Se Bredbånd via fællesantennen

Kontingent

De normale rammer for kontingentet er at det fastlægges på det årlige ordinære generalforsamling, som afholdes sidst i februar måned. Der betales en gang årligt, og opkrævningen udsendes på et girokort sammen med referatet af generalforsamlingen.

Kontingentet gælder for kalenderåret. Ved opsigelse af medlemskabet refunderes ikke for restperioden. Ved tegning af nyt medlemskab betales forholdsvis i forhold til de resterende måneder i året.

Aftalen gælder for dig, som medlem i fællesantennen, og for din bolig. Det er ikke tilladt at dele installation med andre udenfor din bolig.

På opkrævningen vises flere poster. Det skyldes at Copy-Dan afgiften er uden moms.

Opkrævningen for 2011 ventes udsendt ultimo marts.

Medlenskontingentet for 2011:
Grundpakke: kr. 925,-
Beløb inklusiv moms.

Leje- og andelsboliger, ejerlejligheder og lejlighedskompleks
Bor du til leje, så betaler du måske kontingentet via boliglejen. Her sender foreningen kontingentopkrævningen til boligejeren. Tilsvarende forhold kan være gældende, hvor man har valgt at lade kontingentet indgå i fællesomkostninger, fx ved andelsboliger.

Manglende kontingentbetaling

Udmeldelse mv.

Anmodning om udmeldelse afleveres skriftligt til kassereren

Anmodninger afleveret før 1. oktober vil afslutte medlemskabet ved årsskiftet. Frakoblingen vil ske sidst i december måned, eller efter aftale, og der sker ingen refusion for den tabte periode. Udgifter i forbindelse med frakoblingen afregnes med servicefirmaet.

Adressen står herefter noteret som passiv medlem i en periode på maksimum to år, hvorefter der igen vil være fuld oprettelsesgebyr ved eventuel ny tilkobling.

Se også Vedtægter §6

Binding
Foreningen binder dig ikke til et fortsat medlemskab. Men vær opmærksom på om du er omfattet af forhold, hvor du ikke kan opsige medlemskabet.

Hvor det er boligejeren eller en forening der har en aftale med fællesantennen på vejne af beboerne, da er det samme som kan opsige aftalen. Nogle er omfattet af lokalplaner, om ikke at have antenne og parabol på bygningerne. Der kan være regler i din bolig- eller grundejerforening, som sætter grænser for alternative muligheder.

Ved frakobling til fællesantennen mistes kontakten til, hvad du eventuel måtte have af abonnement i Family Mix. Bredbånd og IP-telefoni via fællesantennen fordrer at man som et minimum har Tv grundpakken og dermed er medlem i foreningen. Ved udmeldelse i antenneforeninge skal man selv opsige et eventuel abonnementet hos Canal Digital. Check dine abonnementsbetingelser hos Canal Digital.

Generalforsamling

Den ordinære generalforsamling
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned. Senest 14 dage før omdeles indkaldelsen, der end­vi­de­re indeholder dagsorden, bestyrelsens beretning, samt det reviderede regnskab.

Forslag til generalforsamlingen
Forslag, som ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal være skriftligt. Forslag fremsendes til formanden Herman Ransborg, Lærkevej 43, og skal være fremme senest en uge før ge­ne­ral­for­sam­lin­gen. Indsend væsentlige forslag tidligere, så en kopi kan vedlægges indkaldelsen. Fx forslag indeholdende væsentlige kon­tin­gent­for­høj­el­ser. Disse ønskes modtaget senest første uge i januar. Dermed sikrer du, at generalforsamlingen føler sig beslutningsdygtigt med hensyn til dit forslag.

Se også Vedtægter, hvor du blandt andet kan se rammerne for ge­ne­ral­for­sam­lin­gen. Afstemning ved brev, og ved fuldmagt, nævnes ikke i vedtægterne - Mød op, hvis du ønsker indflydelse.

Tidligere generalforsamlinger

Den ordinære generalforsamling


Annonceres i Lokalavisen
i uge 5 og uge 6

Sted: i salen under Biblioteket i Ølstykke
Tid:   Tirsdag den 28. februar 2012, startende kl. 19.00


Dokumenter:
- Dokumenterne tilkommer efterhånden, som de er klar

Forslag 2012

Bestyrelsen foreslår


1 – At vi beholder TV 2 som betalingskanal i grundpakken
TV 2 er pr. januar 2012 betalingskanal. Bestyrelsen foreslår, at vi dette til trods beholder TV 2 i grundpakken.

Dermed kan alle medlemmer fange signalet, som hidtil, både analogt og digitalt (DVB-C). Uden behov for kodekortet.

Bestyrelsen har derfor aftalt med Stofa, at TV 2 bliver liggende i grundpakken fra 1. januar 2012, men at generalforsamlingen også har mulighed for at ændre beslutningen.

Det påvirker medlemsabonnementet. For TV 2 i grundpakken skal vi betale Stofa 14 kr. pr. måned pr. medlem, inklusiv moms. CopyDan afgiften, skulle egentlig tillægges, med det ser vi bort fra. Det årlige medlemsabonnement stiger derfor med 168 kroner, som vil være medregnet i bestyrelsens budgetforslag for 2012.

Generalforsamlingen kan naturligvis omgøre forslaget
Med et flertal imod forslaget fjernes TV 2 fra grundpakken, så hurtigt det er praktisk muligt. TV 2 vil så i stedet indgå i Family pakken, hvor prisen vægtes nogenlunde ligedan af Stofa. Her sendes TV 2 ligeledes analogt og digitalt, uden behov for kodekort. Endvidere vil man så også kunne abonnere på TV 2 alene hos Stofa. Her sendes signalet kun digitalt og kodet. Dvs. der fordres en fladskærm med CAM eller en Digibox. Digiboxen kan tilkobles fjernsynet med enten HDMI eller Scartkabel. Prisen for TV 2 alene, inklusiv kodekortet, vil i abonnement hos Stofa være 30 kroner pr. måned.

Begrundelse for forslaget – men et godt gammelt princip brydes
Med TV 2 i grundpakken opnås størst fleksibilitet i den øvrige valgfrihed, dog undtaget valget vedrørende TV 2. Men det skønnes, at stort set alle ønsker at beholde TV 2. - For at holde grundpakken så billigt som muligt har vi ellers hidtil fulgt princippet, ikke at have betalingskanaler i grundpakken.


TV 2 HD
TV 2 har annonceret, at de også kommer med en HD kanal. Den vil følge betalingskanalen TV 2. Dvs. vælger vi at beholde TV 2 i grundpakken, så kommer TV 2 HD også der, uden yderligere omkostninger.

Prisgaranti fra TV 2
TV 2 opkræver distributørerne 10 kroner pr. md. pr. medlem i 2012. I 2013 og 2014 vil TV 2 opkræve 12 kroner pr. md. pr. medlem. Dvs. vi kan sikkert regne med, at prisen stiger 20 procent i 2013, men at TV 2 så derefter holder prisen i 2014. Længere frem har vi ingen prisgaranti.

Reference:

2 – At vore medlemmer skal have glæde af alt hos Stofa
Bestyrelsen foreslår at vi tager Family Mix plus med. For brugerne vil det være at få prikken over i'et med i det nye Family Mix.

Ser man rundt på siderne hos stofa.dk vil man bemærke, at en række af de mest kreative løsninger er der kun adgang til, hvis man hører hjemme i et fællesantenneanlæg med en så kaldt Stofa fordels-aftale. Dog nogle af tjenesterne, som vi kan få med, er så nye, at man skal vente lidt endnu, inden en introduktion kan findes på stofa.dk.

Bestyrelsen foreslår, at vore medlemmer ikke skal holdes tilbage her, men skal have adgang til det alt sammen, samtlige smarte og seneste løsninger, som Stofa har udviklet til brugerne. Det er et kollektivt valg, om vi skal have det med, for prisen udgør fremover, hvis det tilvælges, 12 kroner pr. måned pr. medlem, inklusiv moms. Lig med at hæve det årlige medlemskontingent med 144 kroner.

Alt bagved liggende teknik, for Family Mix, kører fortsat, her i januar 2012, hos Canal Digital. Fra 1. april, eller senest 1. juni skiftes over til teknik hos Stofa. Her har Stofa, i et godt samråd med FDA ERFA-gruppe Family Mix, lagt en plan for, hvordan det nye Family Mix bliver i Stofa regi. Alle medlemmer vil høre nærmere om det fra Stofa i de kommende måneder.

ERFA-gruppen har foreslået, at vi Family Mix foreninger også kan få alle løsninger med i 'Stofa Fordel', uden at skulle tegne helt ny Stofa aftale og uden at skulle droppe Family Mix. Det kan vi nu tilvælge mod denne ekstra udgift til foreningen.

Da vi endnu ikke kender datoen for omlægningen til det nye Family Mix, og da foreningen har råd til det, så foreslås, hvis forslaget vedtages, at foreningen dækker udgifterne i 2012, uden videreopkrævning hos medlemmerne. Bliver forslaget vedtaget, skal der dog gøres opmærksom på, at det automatisk vil give en forhøjelse i medlemskontingentet for året 2013 og frem.

Denne fordelsaftale med Stofa vil være et allonge tillæg til de overførte kontrakter fra Canal Digital, hvor aftalen på de gamle kontrakter, om Family Mix, for os er bindende frem til 30. september 2014. Ingen ændringer her, men fordelsaftalen vil i sig selv være bindende i minimum 2 år.

I kuverten med indkaldelsen til generalforsamlingen vil kunne findes en folder-oversigt over den nye Family Mix. Sidste afsnit heri viser, hvad vi får med ekstra i fordelsaftalen. I skrivende stund er fordelsaftalen i folderen benævnt som Family Mix plus. Måske bliver det benævnelsen.

Family Mix plus skaber en helt ny verden med fleksibilitet og integration af udstyr i hjemmet: StartForfra, StartForfra+ (1. juli), WebTv, Web Tv To Go, Storage i skyen, nPVR – ”net Personal Video Recorder” med op til flere parallelle optagelser (1. juli), endvidere giver aftalen rabat på Stofa internet priser, rabat på IP-telefoni, 50% rabat på Zaptor kortafgift.

Reference:
  • Folder om det nye Family Mix (tilkommer senere)

Pluk detaljer om Family Mix plus
Der er ikke yderligere afgifter for at benytte disse
  • StartForfra – følg linket
    spol og pause på 44 tv kanaler – Om det findes en god beskrivelse hos Stofa
  • StartForfra+ (1. juli) - Om det skriver Stofa:
    • Start-forfra i indeværende døgn + 24timer
    • Leveres på alle platforme
    Der er kanaler og programmer, der ikke vil være indeholdt i tjenesten – men vi starter tjenesten op med det indhold, der overhovedet er tilgængeligt.
  • WebTv og Web Tv To Go – følg linket – Om det skriver Stofa:
    WebTv har været en stor succes ude i foreningerne. Vi kan se, at tjenesten bruges flittigt og mange ser i dag tv på en række terminaler, når og hvor det passer dem.
    Men WebTv har haft den irriterende begrænsning, at den kun kunne bruges inden for hjemmets fire vægge. De vægge brydes nu ned. WebTv kan nu tages med sig, så man på en internetforbindelse i Danmark kan se en række af sine tv-kanaler. Ikke dem alle. En række programselskaber vil ikke være med endnu. Men tjenesten er for god til at samle støv på en hylde, indtil alle er med – så vi går i gang med dem, som vil og tør.
    Vi bliver absolut ”first-mover” på dette. Teknikken er på plads.
  • Storage i skyen - følg linket – Om det skriver Stofa:
    • 5Gb
    • Kan anvendes til billeder, dokumenter mv.
    • Suppleres med ”Gem”
    • DLNA protokol
    • Platform uafhængig
  • nPVR – netværksbaseret ”videooptager” - Om det skriver Stofa: nPVR – ”net Personal Video Recorder” giver muligheden for en helt unik optagefunktion:
    Optag flere programmer ad gangen
    • Din kopi er unik
    • Få leveret indhold på en hvilken som helst platform!
    Også her er der kanaler og programmer, der ikke vil være indeholdt i tjenesten – men vi starter tjenesten op med det indhold, der overhovedet er tilgængeligt.
    Opstart 1. juli 2012

    Og på et eller andet tidspunkt kommer folderen, når den er endelig afpudset.

    Tanker vedr. nPVR: Fordelen er at man kan tage sine optagelser med alle steder. Man behøver ikke at have egen harddisk og tuner til opgaven og man kan faktisk optage flere film samtidig, som ellers ville kræve flere tunere, hvis det skulle løses med egen optager. Det at man kan se filmene på forskelligt udstyr, uden at skulle rode med ekstra kabler er også smart. - Jeg kender ikke noget til mængden man kan have liggende på nettet, om der er grænser og om man kan købe mere plads. I stedet kunne tænkes en tidsbegrænsning for, hvor længe en optagelse kan blive liggende. - For noget af det andet i Family Mix plus fik vi, den 4. januar, en lille demo om integration, hvor der blev bladret i muligheder med en Ipad. Når en film var valgt og kørte blev der klikket på et menupunk og filmen fortsatte automatisk på fladskærmen via Zaptor. Med det skiftes der fra web-tv til tv via DVB-C og skiftet vi så gik imponerende hurtigt. Den integration er sikkert også med her for nPVR.


Forslag fra medlemmerne

- Ingen

Bredbånd og telefoni


Medlemmerne tilbydes bredbånd og telefoni over internet i et samarbejde med Canal Digital Kabel-tv. Konceptet kaldes FAMILY MIX.

Her kan du i en aftale med Canal Digital Kabel-tv supplere med bredbånd og telefoni.

Sådan opretter eller ændrer du Family Mix abonnement
Du kan oprette og ændre aftaler hos Canal Digital Kabel-tv via:
  • Bestil oprettelse via Canal Digital KundeCenter.
  • Konto login - når du er oprettet som kunde
    Er du allerede kunde hos Canal Digital så kan du ændre på din aftale via login til din konto på Canal Digital Kundeservice. Også her er du naturligvis velkommen til at ringe til Canal Digital KundeCenter.
  • Du er altid velkommen til at ringe til Canal Digital KundeCenter på telefon 70 13 19 19 for hjælp.
Se også:
Skal vi løfte en flig om fordele
Med løsningen kan du på samme tid
  • se TV og høre radio
  • tale i din telefon
  • surfe på internettet
Med fri trafik kan nettet bruges ubegrænset uden ekstraregninger. Man kan lade de un­ge, og gæster, surfe så meget de lyster. Man kan vælge at lade Pc'en være kon­stant online, og fx sætte sin mail op, så man får et praj så snart der er ny post. Man kan med få klik, på en ny måde, udnytte nettets op­slags­vær­ker. Der er mindre grund til at installere offline information på Pc'en, og man er nærmere realtidsinformationen.

Med hensyn til sikkerheden ved vi godt, at vores software bør holdes op­da­te­ret. Nu er det muligt uden at tænke på pengepungen.

Internettet gør verdenen mindre, nu kan du udforske mulighederne, når du har ti­den, uden at skulle spekulere over, hvornår det er billigst. Når det sker via an­ten­ne­for­e­nin­gen, så kan du tilmed dele dine erfaringer med naboerne. Da løs­nin­gen er eftertragtet, så er det også en investering i din bolig - både fæl­les­an­ten­nen og fast bredbånd med fri trafik, til fast pris, samt fri antal tilkoblinger (med egen router).

Dit valgte månedlige a­bon­ne­ment hos Canal Digital dækker alt nødvendigt for fuld ud­nyt­tel­se af løsningen. Canal Digital yder fri support på servicen. Det gælder dog ikke vedligehold på dit lokalnet og computerudstyr; men se Din Computerhjælp.

Bredbånd kun til medlemmer
Grundpakkebrugere kan også vælge bredbånd. Vi tilbyder ikke bredbånd uden medlemskab i foreningen.



HF-tæt vægdåse Data/Radio/TV

Klargøring til bredbånd
Din boliginstallation skal være klargjort med returvej for bredbånd før løsningen vil virke problemfrit. For tilkoblinger til fæl­les­an­ten­nen efter foråret 2003 er det løst i de fleste tilfælde. Har din til­slut­nings­då­se tre udtag Data/Radio/TV, da er din installation sand­syn­lig­vis klargjort. Canal Digital sender dit kabelmodem så du har den få dage efter tilmeldingen, så du kan tilkoble dig. Der fordres et antennekabet til brug mellem skilledåse og kabelmodem - Det kan bestilles hos Canal Digital samtidig med du bestiller bredbånd eller telefoni. Du kan eventuel købe kablet hos Erik Jepsen. Servicefirmaet hjælper dig også gerne med at ændre din boliginstallation, så du får data udtag hvor du ønsker. Du kan også bestille det hos Canal Digital samtidig med bestilling af internet ellet telefoni. Er din bolig klargjort på forhånd så kalder Canal Digital det for 'Gør-det-selv' installation. Skal der en tekniker ud for at ændre i din installation, så kalder Canal Digital det for 'Standar installation'.
Klargøring til internet består i at etablere et returvejssystem i boliginstallationen, og heri et punkt, hvor kabelmodemet tilsluttes.

Problemer med bredbånd

Problemer relateret til bredbåndsabonnementet adresseres til Canal Digital KundeCenter. Er du i tvivl om, hvad der er galt med dit bredbånd, eller føler du behov for support, så modtager Canal Digital KundeCenter gerne kaldet, også selv om problemet måske ligger i vores fæl­les­an­ten­ne. Dog forudsættes, at du er medlem af fællesantennen.

Relateret:

Varsler og fejl

Bestyrelsen informerer om driftsinformation, varsler og fejl via Servicenyt, samt via Infokanalen. Her lægges også andet nyt om foreningens virke. Herunder nyheder til medlemmerne om ændringer, samt information om servicen på, og serviceplaner for, fællesantennen.

Større varsler sendes også som rulletekst på Infokanalens billedsider.

Oplever du fejl på fællesantennen

Fejl og skader på fællesantennen anmeldes via telefonen til bestyrelsen.
Ved anmeldelse af signalfejl til support, bestyrelsen er ikke nødvendigvis mellemmand
Drejer det sig om signalfejl, da spørg altid først din nabo, om de har samme. Det giver et godt praj om, hvor fejlen ligger. Er du i tvivl om årsagen til fejlen ligger i dit udstyr, eller i fæl­les­an­ten­ne­an­læg­get, så må du også her gerne selv kontakte Canal Digital KundeCenter, lige­le­des hvis du skønner at årsagen ligger i transmissionen fra Canal Digital.
Bestyrelsen skal dog orienteres også, hvis det er en skade eller fejl i anlægget, eller det er et fælles problem, som fx bør varsles.
Udfald af tv kanaler
Oplever du udfald af tv kanaler - check lige med naboens - og fejlmeld meget gerne selv til Canal Digital. Evt. via e-mail
Formanden vil også gerne med på en cc: - Så vi kan informere på hjemmesiden og infokanalen.
Det er også en god idé, inden du fejlmelder, at checke under Servicenyt, eller på Infokanalen, uder tekst-tv side 114, om det er en kendt fejl.

Fejl i privatinstallationen
Skade på og fejl i egen stikledning og boliginstallationen er den enkeltes ansvar. Er du usikker på situationen, da hjælper bestyrelsen gerne til med at vurdere. Det ændrer dog ikke ved, at fællesantennen dækker ingen omkostninger i privatinstallationen.

Lynnedslag
Trods det at mast og hovedstation er forsvarligt jordforbundet kan der opstå kraftige induktionsspændinger, som kan skade an­ten­ne­an­læg­get og de tilsluttede apparater. Ligeledes kan lyn slå ned i kabel. Især hvor fremføringen er fri eller højt liggende.

Det opfordres til at man i videst muligt omfang tager sine for­holds­reg­ler. Derfor, når der er udsigt til lyn og torden, eller ved udrejse gennem længere tid: Fjern apparaternes stik fra lysnet og fra fællesantenneanlægget.

Problemløsning

Definer problemet
Oplever du problemer med billede eller lyd, så er det vigtigt først at finde ud af hvori problemet består, og finde problemets omfang. Hvad virker, som det plejer, og hvor oplever du problemer. Findes problemet kun i forbindelse med en bestemt kanal, eller er det et generelt problem. Hvis du ikke kan modtage TV, er der da også et problem med radiomodtagelse. Har du flere apparater, eller flere stik, er problemet det samme der. Her gælder det om at få et godt overblik. Hvilke steder er der problemer og hvilke problemer, og hvilke steder er der ikke problemer.

Det er en stor hjælp når fejlmeldingen er fyldestgørende.

Næste fase i problemløsning er at indkredse fejlen nærmere. Man kan følge nogle metoder, som måske tilføjes her.

I processen med at indkredse fejlen opleves ofte, at det blot drejer sig om en indstilling eller en fejl, som man selv kan rette.

Undgå støj
For at opnå en installation, som er lovligt og problemfri, skal støj ind- og udstråling ligge under et vist niveau. Støjfri installation sikres ved kun at bruge typegodkendte dåser, forstærker, fordelere, et godt kabel, samt ved at montere dette korrekt. Endvidere ved at lægge installationen, så den ikke kan beskadiges og så den ikke ligger op ad andet støjende udstyr. Antenneinstallation og el-installation skal frem­fø­res adskilt. Endelig skal man sikre sig at signalniveauet ligger indenfor den anbefalede styrke. Såvel for meget, som for lidt signal, kan hindre en stabil modtagelse, og / eller god billedkvalitet.

Canal Digital KundeCenter kan forsyne dig med godkendte dele, og kan måle din instal­la­tion igennem. Vælger du at lade servicefirmaet installere dit kabelnet, da sikres en korrekt udført støjfri in­stal­la­tion. Hos Erik Jepsen kan du også få de samme dele.

Links

Relevante links
Søger du love og bekendgørelser mv. fra myndighederne vedrørende radio, TV og fællesantenne, da prøv hos Kulturministeriet og Retsinfo, fx prøv at søge på ordene radio fjernsyn hos Kulturmininsteriet.

TV kanaloversigt - analoge

De analoge TV kanaler i foreningens grundpakke

 SprogTV stationKanal  MHz
Svensk            SVT1S09161,25
Svensk SVT2S10168,25
Dansk TV 2 DanmarkC05175,25
Dansk Kanal Hovedstaden           C06182,25
Dansk DR RamasjangC07189,25
Dansk InfokanalenC08196,25
Dansk DR 2C09203,25
Dansk DR 1C10210,25
Norsk NRK1S11231,25
Tysk BR Bayern FSS12238,25
Tysk ARD 1S13245,25
Fransk TV5mondeS14252,25
Dansk DR KulturS15259,25
Dansk DR UpdateS16266,25
PrøvekanalenS17273,25


De analoge TV kanaler i FAMILY pakken

 SprogTV stationKanal  MHz
Dansk 6'erenC50703,25
Engelsk EurosportC51711,25
Tysk dk4C52719,25
Dansk Kanal 5C53727,25
Engelsk National Geographic/CNBCC54735,25
Dansk Disney ChannelC55743,25
Engelsk Animal PlanetC56751,25
Engelsk/dansk  MTV DanmarkC57759,25
Dansk Kanal 4C58767,25
Dansk TV2 CharlieC59775,25
Engelsk Discovery DKC60783,25
Dansk TV 3 DKC64815,25
Dansk TV 3+C65823,25
Dansk TV 2 SportC66831,25
Dansk CANAL9C67839,25
Engelsk TV3 PulsC68847,25
Engelsk CNNC69855,25


Stort set alle fjernsyn har en så kaldt analog tv-tuner, derfor kan de alle vise de analoge TV kanaler.

De analoge TV kanaler i Family er grundelementet i Family pakken - se Pakkevalg
For hele Family Mix konceptet henvises til Canal Digital, FAMILY MIX.

Se også Programoversigt, en PDF-fil, velegnet til udskrift.